Det er vigtigt at tale om døden. Også selvom det muligvis er et af de få emner i Danmark, der stadig kan føles svært at tale om, fordi det er meget trist at tænke på, man muligvis står overfor at miste en person, som står en nær.
Men det er til trods for det tunge emne, et vigtigt et af slagsen. Og det er faktisk både før og efter dødsfaldet, at det er vigtigt at tale ud om tingene.
Forud for dødsfaldet kan det være en rigtig fin idé at gennemgå ønsker til begravelsen. Det er vigtigt fordi, det giver mulighed for at høre det fra den person, som er ved at gå bort eller kun har kort tid igen. Dermed er man sikker på, man får planlagt det efter personens ønsker. Har man ikke den vished, når man skal planlægge begravelsen, kommer man ofte ud for, at der bliver diskussioner i familien. Det skyldes, at man kan se forskelligt på, hvad personen havde ønsket. Og når man i forvejen er presset på sine følelser, kan det føre til høj bølgegang, hvor man risikere at blive uvenner.
Forløbet efter døden
Også efter døden er det vigtigt at tale om tingene. For at få den fornødne tid til dette, vælger mange at involvere en bedemand i begravelsesforberedelserne. Hos Esbjerg bedemandsservice ved man dette, da man gennemgår mange forløb med ramte familier. Her understreger man vigtigheden af at bearbejde sorg med dialogen. Alene det at sætte ord på sine følelser gør, at man får det ud fra kroppen og kan finde en ekstra ro eller blot fortælle, hvordan man har det og få den rette omsorg fra sine nære. Det spiller en meget vigtig rolle, når man skal takle den form for livskrise, det kan være at miste en kær.
For de fleste er det heldigvis tilstrækkeligt at tale med sin familie og lade tiden arbejde for en, da den som bekendt læger alle sår.